Bæredygtighed i byggeri

Bæredygtighed i byggeri

For mig handler bæredygtighed i byggeri om respekt for både materialet og huset. Det bæredygtige valg er ofte at bevare frem for at bygge nyt. Når et vindue bliver restaureret i stedet for udskiftet, sparer vi ressourcer og bevarer husets sjæl.

Som bygningssnedker på Djursland arbejder jeg ud fra tanken om, at kvalitet i sig selv er bæredygtigt. Når noget er lavet ordentligt, holder det længe. Jeg vælger materialer med omtanke og bruger helst dansk træ. Hvor det giver mening, samler jeg i træ i stedet for at bruge lim og plastik.

Bæredygtighed handler også om et sundt indeklima og et naturligt udtryk. Træ skal have lov til at være træ. Jeg tror på ærligt håndværk, der passer til både omgivelserne og tiden. På den måde kan vi bevare bygninger og godt håndværk for fremtiden.