Mød Peter
Jeg hedder Peter Sloth Jakobsen og er bosat med min kæreste og vores barn ved Rugård uden for Ebeltoft. Jeg er nyopstartet som selvstændig bygningssnedker og deler værksted med Tømrersven i Ebeltoft.
Jeg har altid haft et behov for at skabe med mine hænder siden jeg som barn var eksponeret for håndværk på min morfars snedkerværksted og lod mig inspirere. Med kyndig vejledning lærte jeg brugen af værktøj og har siden forfinet og bygget videre på min viden og evner.

Min erfaring og kærlighed til træ
Som bygningssnedker ligger det mig nært at arbejde med bygninger, der rummer historie og sjæl. Jeg ser en stor værdi i at bevare de gamle huse, hvor håndværket bærer spor af generationer før os. For mig handler det ikke kun om at genskabe og udskifte, men om at reparere og forny på en måde, der bevare og respekterer både materialer og traditioner.
Bæredygtighed er en naturlig del af den tilgang. Når vi vælger at bevare frem for at rive ned, sparer vi på ressourcerne og giver samtidig nyt liv til bygninger, der allerede har stået i mange år. Jeg ønsker at bruge min faglighed til at skabe løsninger, hvor det klassiske håndværk møder nutidens behov – så vi kan sikre, at de bevaringsværdige huse er gode at bo i og står stærkt i fremtiden.

Bygningssnedker, Herningsholm 2022-2025
En bygningssnedker spænder i uddannelse mellem tømrer og møbelsnedker. Jeg er uddannet i at fremstille alle dele af et hus som sidder fast hvis det vendes på hovedet. Dvs. køkkener, trapper, døre og vinduer, lofter, gulve, beklædning, paneler og lister.
Derudover har jeg tilvalgt et forløb om bindingsværk og traditionelle tømmersamlinger da det ligger mig nært at værne om de gamle huse og bevare det gamle håndværk.
Bådebygger på Boat Building Academy, Lyme Regis
Jeg tog et år til England for at lære at bygge træjoller. På Boat Building Academy byggede jeg moderne og traditionelle sejljoller. Uddannelsen endte i en stor fest hvor alle jollerne blev søsat og vi kunne fejre det store arbejde der ligger i at bygge både. Jeg holder meget af arbejdsmetoderne og formgivning ved bådebygning, noget som jeg tager med mig ind i snedkerfaget.
Professionel sejlskibssømand
Jeg er tidligere uddannet matros og kystskipper og har erhvervet mig til søs i 9 år inden jeg gik i land og blev fuldtids håndværker. Både de faglige og sociale kompetencer fra livet til søs bruger jeg dagligt i mit arbejde som snedker.
Professionel Snedker fra Djursland
Læs hvad tidligere kunder har sagt om vores samarbejde
Godt Håndværk, så både du og jeg kan sove godt om natten.
Min motivation ligger at levere det bedste produkt til kunden. Et produkt som jeg håndværksmæssigt kan stå inde for og som opfylder alle kundens ønsker. Samtidig skal tilblivelsesprocessen være effektiv og rentabel. At optimere tilblivelsesprocessen hos kunden eller på værkstedet giver mig stor arbejdsglæde.
Naturens eget byggemateriale
For mig er træ det bedste byggemateriale vi har. Det vokser op af jorden og er både stærkt, formbart og langtidsholdbart, hvis vi anvender det rigtigt. Derfor er det logisk for mig at skal vi bygge så meget som muligt med træ, skovet ved bæredygtig skovdrift.
Huse skabt af naturens egne materialer
Jeg mener at mennesker har bedst af at omgive sig med naturlige materialer som ikke er forarbejdet mere end nødvendigt. Når vi tager materialerne fra naturen direkte ind i vores huse, får vi et bedre indeklima og et sundere hus. Derfor arbejder jeg så vidt muligt med træbasserede materialer og naturlige overfladebehandlinger uden plastik og kemi. Jeg har erfaring med isolering med træfiber og papiruld, brugen af træfiberplader ved konstruktion og overfladebehandling med olier og linoliemaling.
Renovering og reparation
Jeg foretager gerne en vurdering af et vindue eller møbel om det kan repareres før det dømmes til udskiftning. Nogle gange kan en mindre reparation give en god levetidsforlængelse og ofte kan en god reparation af et kært møbel ikke ses eller lige frem bidrage til møblets historie.
Lad os kæres om vores omgivelser i stedet for at skifte dem ud



